Så er der kun Sveinur, Ida, Morten Benjamin og Line tilbage.
I mit hoved ligner Sveinur en klar kandidat på trods af at jeg ikke er vild med hans foretrukne musik. Han har stemmen og overskuddet og ved hvad han vil. Sammen med den største erfaring og en rigtig god stemme er han i mit hoved den mest logiske favorit.
Jeg er ret vild med Morten Benjamin - på grund af hans personlighed. En så stor "knægt" med en så øm stemme og fantastisk fortolkning... indlevelse der overrasker i forhold til det billede man får lige når man ser ham. Hvis man er vild med det "kunstneriske" (som Blachman ville udtrykke det) er Ida nok sagen. Både Ida og Morten Benjamin er fantastiske til lige præcis DET de er gode til, men er mere låst i deres genre fordi deres stemmer er så karakteristiske, hvorimod Sveinur, fordi han kan synge igennem, bedre kan klare sig i andre genre, selv om han helst vil synge rock.
Så er der lige Line... og jeg tror rent faktisk at hun kan overraske og løbe med det hele. Blachman kan ikke li' hende, for han kan ikke lide at hun er mere poppet end han vil have det. Hun er ikke "kunstnerisk" nok. Men kære Blachman, det handler om musik og det er ikke al musik der skal bruges til at side og livsfilosofere med en café Latte på en hip café i København. Hver ting til sin tid, og der skal også være musik der gør en glad mens man gør rent, musik der kan få dig op at danse og musik der bare er let at lytte til. Line har en stor stemme og med den rette hjælp tror jeg hun løber med sejren, netop fordi verden består af flere normale mennesker og færre "kunstneriske Blachman'er" :-)
Hvem tror DU vinder?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar