torsdag den 8. marts 2012

Skal det være en kvalifikation at være kvinde?

Det er Kvindernes Internationale Kampdag. Så på TV2 News diskuterer man blandt andet at der i statens egne selskaber ikke er særligt mange kvinder, og om der skal stilles lovkrav til at alle bestyrelser skal have 50% kvinder.

Sikke en gang vås! De bedst kvalificerede skal have jobbet. Og I mange tilfælde ER det kvinderne. Men tænk at få en bestyrelsespost FORDI du er kvinde, det er da en helt sindsyg nedvurdering. Og med en lov, vil du ikke vide om du får jobbet fordi du er den bedste, eller fordi du har det rette køn.

Vi er alle individer, vi skal alle have respekt for hinandens kompetencer, viden og vilje til at ville ofre den tid en topstilling kræver. Uanset køn og gamle fordomme! Jeg går bestemt ind for at der skal være ligestilling og det gælder begge veje. Skal en mand have at vide at "Du var bedst kvalificeret, men loven siger at vi mangler en kvinde"???! Det er ikke ligestilling, men diskrimination. Og for kvindernes skyld mener jeg at en lov omking dette vil være at underminere de fremtidige kvindelige ledere.

Lad tiden klare denne udfordring, for flere og flere kvinder er bedre kvalificerede gennem uddannelse, de slår jo faktisk mændene, og flere og flere mænd er kommet ud af hulen og har indset at det at passe hjem og børn også er deres ansvar. Og uanset om du er kvinde eller mand skal job og privatliv hænge sammen, så alle trives.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar