fredag den 23. marts 2012

Min nye Nokia Lumia 800 - SUPER!

For ca. ½ år siden tabte jeg min HTC Diamond II... DØD!
Siden har jeg klaret mig med en meget gammel Nokia mursten, der kan ringe og sms' og intet andet. Men i denne uge blev abstinenserne for voldsomme :-)

Kæmpe undersøgelse og læsning af alle test på nettet styrede mig ind på enten Iphone (som alle andre), Samsung Galaxy SII (Android), eller Nokia Lumia 800 (Windows).

Altså tre forskellige styresystemer... SUK!

Forhør hos venner og bekendte gav heller ikke det afgørende argument for en beslutning, så afsted til Holbæk for at besøge nogle forhandlere og prøve dyret i hånden.

Startede hos specialister, nemlig telebutikkerne. De fortalte meget om iPhone, meget om Galaxy SII, men meget lidt om Nokia Lumia 800 !!!??? Ingen steder fik jeg et argument der overbeviste mig om hvilken mobil... meget af det er smag og behag og hvilket styresystem... og hvad ved jeg om det!

På vej hjem kører vi lige forbi Elgiganten... måske der lige var et tilbud. For alle mine fordomme sagde mig at der nok var nul service, nul viden og nul tid til at vejlede kunderne. Men jeg tog fejl og fik en meget positiv oplevelse.

Ekspedienten i tele afdelingen vidste alt om alle tre modeller samt HTC, som han tog udgangspunkt i og sammenlignede med, fordi det var den jeg kendte. Han kunne også fortælle om den nye Nokia og var rigtigt godt inde i produktet. Og så kunne han sælge dem alle til mindre pris end nogle af de andre, uden at jeg skulle binde mig til et abonnement, den var allerede låst op.

Så med en Windows 7 på min PC og en god introduktion endte jeg med en Nokia Lumia 800.

Jeg ved intet om hvor hurtig, hvor teknisk og hvor meget de andre kan sammenlignet med min nye. Men jeg ved at det er den bedste Mobil jeg har haft. Efter ca 4 dage er jeg stadig imponeret og har kun stødt mod en enkelt anke... når jeg har fået en sms og måske ikke har hørt det, er der ikke noget der blinker, så jeg kan se der er nyt. Bortset fra det... GENIAL!

Nogle skriver at det er irriterende at den på PC skal synkroniseres via programmet ZUNE. Men en iPhone skal jo bruge iTunes, så det er jo det samme. Og det hele spillede nemt og forståeligt fra starten, så selv jeg har kunnet installere masser af gode Apps.

SUPER! Kan kun anbefales hvis man er vant til at arbejde med windows.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar