Ikke så snart er betalingsringen droppet før alle slås om at få del i den milliard der skal bruges på at sænke priserne og gøre det nemmere at tage det offentlige.
På Fyn mener et par borgmestre - helt seriøst - at der nu må blive penge til en letbane i Odense!!!
Holbæks borgmester mener det skal bruges til de Sjællandske pendlere - det kan jeg da sympatisere lidt med, da jeg bor i Odsherred. Men det ændrer bare ikke på at det tager 2 - 2½ time med det offentlige til København og kun en times tid med bil. Så selv om jeg fik en togbillet smidt i nakken ville jeg kun bruge den hvis jeg ikke havde en bil.
For dem der har leaset en bil bliver det til gengæld dyrere! Men man kan altså ikke bo på landet uden at have en bil, for den offentlige transport er nogle steder ikke eksisterende - der er ikke noget alternativ til bilen. I hvert tilfælde ikke i weekender og helligdage... og uden for skoletiden. Men det tænker Københavner politikerne nok ikke på.
Det ender nok med at vi som borgere føler vi får ingenting, fordi det hele skal ende i et eller andet politisk forlig som alle partier kan leve med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar